eretier

LvP

s. m.

a. 'héritier'

b. 'propriétaire d'un fonds de terre'

Rn 3:526b [heretier, eretier ]; Lv 3:124a

FEW 4:411b [ʜᴇ̄ʀᴇ̄ᴅɪ̆ᴛᴀʀɪᴜѕ].